`

Velkommen til Måle Fortælleteater, som i mere end 10 år har turneret med fortælleforestillinger for børn, unge og voksne i hele landet. Forestillinger som morer eller bevæger.

Vi er optagede af den mundtlige fortællings magiske og simple evne til at male billeder og vække følelser med ord. At skabe nærvær og fællesskab. Og vores speciale er at inddrage og involvere publikum undervejs.

Storytelling er den ældste form for teater, for hvor i verden har man ikke sat sig om et bål og fortalt historier? Og storytelling ser ud til at overleve i vores digitaliserede verden, hvor vi konstant bliver forstyrret af nye billeder og informationer. Det er blevet det nye sort. Folk må længes efter fordybelse og ægte fællesskab.

Når publikum lytter til en fortælling, ser alle deres egne, indre billeder, og alligevel oplever publikum at have været det samme sted, mødt de samme mennesker og følt de samme følelser. Det er ren magi, og vil du opleve den magi, så kig videre her. Læs om hvem vi er, eller gå direkte til forestillinger eller kurser herunder.

Forestillinger for voksne

Forestillinger for børn (3-10 år)

Forestillinger for unge (9-18 år)

Kurser

 
Sansefortælling

SANSEFORTÆLLING

 

TEGNEFORTÆLLING

 

Det siger pressen…

 
Anette Jahn ER simpelthen Katharina Luther (…) fuld af følelse, kraft og dynamik (…) Hun bruger hele sin krop og hele kirkerummet til fortællingen.
— Dorte Thorsen, Kristeligt Dagblad
4 stjerner i Teateravisen. Anette Jahn blander fortælling og teater med sødme og begejstring og har et eminent greb om børnene og deres nysgerrighed. (...) en stærk autoritet på scenen, er lydhør over for børnene og inddrager dem hele tiden. Hendes fortællekraft er så tydeligt hendes helt særlige evne.
— Anne Middelboe - Teateravisen (4 stjerner)